Tune Lokalhistorie

Tillykke til Tune IF med 100-års jubilæet!

Se videoen, som Foreningen Tune Lokalhistorie har lavet i anledningen af jubilæet. 

Seneste nyt

En aften om Tune IF

igennem  100 år 

 

Onsdag, d. 8. november havde vi inviteret Peter Hørsted og Kirsten Nielsen til at komme og fortælle om den side af Tune IF de hver især kender så godt.  To tunesere, der virkelig kender Tune IF. De er begge mangeårige medlemmer og har været og er stadigvæk dybt engageret i arbejdet i idrætsforeningen. 

Det blev en  hyggelig aften i Cafe Krüger med deres både oplysende og sjove beretninger. 

Tune Idrætsforenings 100-års Jubilæums stod for døren og Foreningen Tune Lokalhistories aktiviteter har det seneste år drejet sig om denne store fest.

Det har været et meget stort arbejde at indsamle historier og anekdoter til arkiverne fordi der til vores store glæde, har været så mange, der gene ville bidrage med både fortællinger, billeder og andet materiale til arkivet.  

TAK TIL JER ALLE! 

Vi lægger an til, at holde et medlemsmøde senere på året om Tune IFs historie med udgangspunkt i det materiale vi har indsamlet. 

P.b.v.

John Andersen

formand

 

 

 

 

 

Velkommen til Foreningen Tune Lokalhistories hjemmeside

 

Kære læsere

Velkommen her på Tune Lokalhistorisk Forenings hjemmeside. Her samler vi løbende, hvad vi får af billeder og fortællinger fra gamle Tune. 

Denne side var slet ikke blevet til noget, hvis det ikke var for alle jeres billeder og kommentarer på Facebook! Tak for det hele! Send endelig meget mere og vi skal sørge for, at det kommer op på siden her.  Som I vil se, er der også gjort plads til kommentarer forskellige steder. Skriv endelig!

Vi beder om jeres tålmodighed med os, da vi er en helt ny forening, der er blevet til som en udløber af Johns slægtsforskning. Opdager I fejl, kontakt os da.  

I byen er der familier, der kan føre anerne langt tilbage i Tunes historie. De kan også bede om at få en underside her på hjemmesiden så længe pladsen tillader det. 

Nu lægger vi fra land og ser hvor vi sammen kommer hen.

Indmeldelse i foreningen koster 100,00 kr. og sker ved henvendelse til foreningens kasserer på mail her

 

Varmt velkommen!

Helle

 

Nedenstående er en lille delberetning fra  søndag, d. 28. august 2022, hvor Foreningen Tune Lokalhistorie havde den første byvandring i samarbejde med Greve Museum og arkivleder Mikkel Hansen Stage, som vi siger tak til.

Der var en ret pæn deltagelse på turen, som begyndte på Nørregade, gik til frysehuset, rundt om det gamle tingtræssted, til Østerbakken, Tune Center, Lundegården og sluttede i silende regn ved den nyligt fundne jernalderkvindegrav. 

Vi påtænker, at skulle lave flere kortere ture hen over efteråret. Vi fornemmer, at der er stor interesse for det. Hold øje med foreningens facebookside, der i skrivende stund har 805 medlemmer, der lægger masser af billeder og gode historier ind

Foreningen deltog også med en stand på Tune by Night. Tak til Tune Brugs for at låne os bord og plads. Vi fik indleveret materiale fra folk til arkivet og vi fik mange spændende fortællinger og gode samtaler med både gamle og unge tunesere. Det var en god aften, hvor vi også fik nye medlemmer til foreningen. 

Varmt velkommen til alle, der ønsker at blive medlem af Foreningen Tune Lokalhistorie. Det sker ved at sende en mail til kasserer@tunelokalhistorie.dk med navn, adresse og e-mailadresse. Det koster 100 kr. årligt. 

Ovenstående er billeder vi har lånt af Bent og Annie Carlsen, Østerbakken. 

Tak!

Vi modtager gerne stemningsbilleder fra andre "nybyggere". 

"Jeg tror, at denne del af Tunes historie har været med til at konstituere det utrolige fællesskab, som byen rent faktisk har. Og som ”nybyggernes” børn i mange tilfælde har bygget videre på. 

Fællesskabet fra vejen tog man med sig ud i forenings- og bylivet; i idrætsforening, forældreråd, husholdningsforening, amatørscene, pensionistforening, skolebestyrelse, aftenskole og til halfester, byfester, på bodegaen og kroen, etc.

Historien er vigtig for at vi kan forstå os selv. "

UDSTYKNINGERNE

”Jeg skal aldrig bo der”, sagde Annie, da hendes mand havde præsenteret hende for muligheden for at købe en byggegrund i Tune. 

Sådan har jeg hørt andre sige, som kiggede på grunde i Tune lige på kanten af 1970’erne. 

Typisk havde man hørt om de gode byggegrunde gennem en, der kendte en, som kendte en, hvis fætter… Således også Annie og Bent. Men da de endelig besluttede sig, og mødte op på kommunekontoret i Tune, var den byggegrund de havde kig på netop blevet solgt. Og det var den sidste byggegrund. 

De var alligevel heldige, for der var en, som havde fortrudt sit køb. Det var sådan, at man ikke måtte sælge byggegrunden videre. Den skulle retur til kommunen og man måtte ikke tjene på returneringen.  

15. februar 1970 købte de byggegrunden af Tune Kommune. Det var en langt bedre grund - med havudsigt… så længe det varede.  

Byggegrunden kostede 35.000, fuldt byggemoden.

Mange af køberne var småbørnsfamilier, der typisk kom inde fra byen og ville ud i eget hus, nu der var blevet bedre råd. Der var velstand op gennem 60’erne og kvinderne kom i stort omfang ud på arbejdsmarkedet. 

Men for mange ”nybyggere” gjaldt det dog, at der ikke var de store penge. 

Det er kendetegnende, at mange selv tegnede deres huse og byggede dem. Bent tegnede også selv sit hus og byggede det. Over mange måneder blev alle weekender og ferier brugt på at bygge og huse skød op i hastigt tempo på de bare marker. 

Fredag eftermiddag blev den gamle Austin eller Folkevogn pakket med madpakker, køletasker, dyner, drømmesenge, luftmadrasser, legetøj, børn og hunde - og kanariefuglen med bur fandt også plads i oppakningen, fortalte en mig engang!

Mange hverdagsaftner efter arbejde blev også taget  i brug for at få det hele færdigt hurtigst muligt. En del hustruer blev habile arbejdsmænd under den tid. 

Der var masser af andre børn at lege med og der var altid en hjælpende hånd eller et godt råd at hente hos naboen, hvis det var nødvendigt. 

En gav engang dette skarpe råd til sin søn:  ”Når du skal røre i malingen, skal du tage en tynd pind, for den hænger der ikke så meget maling ved”. 

Det råd er hermed givet videre. 

Manglede man ellers noget sådan en weekend eller sen aften, kunne man altid gå bagom i Tatol lige ovre på Runevej.  

Det gjaldt om at blive færdig. Også for Annie og Bent. 

Den dag Hedebo var bestilt i efteråret 1971 til at komme med sin gravemaskine for at grave grunden ud, fik Annie veer. Men grunden skulle jo graves ud, så Bent måtte jo bare vente med at komme til fødslen til  han kunne. Så var der pludselig to småbørn, der skulle tages hånd om, mens de byggede. 

Sådan var det for mange af ”nybyggerne”. 

Man delte vilkår og man deltes om meget andet. Også i årene efter, hvor hækkene endnu var lave. Man kendte jo allerede naboerne, da man endelig kunne flytte ind. 

Bent og Annie flyttede ind februar 72. Kun et enkelt hus på den vej er ikke selvbyggerhus.  

Fra starten var der et godt fællesskab, hvor man hjalp hinanden og holdt vejfester.

Denne lille fortælling fra Østerbakken ligner fortællingen fra rigtig mange andre veje i Tune, hvor udstykningen skete i disse år. Der er mange fællestræk.

Der var mange udfordringer i skulle bygge. Også fordi  der endnu ikke var anlagt veje alle steder.  ”Nybyggere” fra Skæppestien har fortalt, at de måtte bære alt oppe fra vejen (Tune Parkvej) og til byggegrunden. 

”Nybyggere” på Lindevej mindes, hvordan man i lange tider måtte hente vand oppe på tanken.  

Det er heller ikke ualmindeligt at høre, at husene går i arv. Anni og Bent overdrog også deres hus, så det blev i familien. Man forstår godt, hvis det ikke er helt let at skille sig af med en bolig man selv har bygget. 

 

Jeg tror, at denne del af Tunes historie har været med til at konstituere det utrolige fællesskab, som byen rent faktisk har. Og som ”nybyggernes” børn i mange tilfælde har bygget videre på. 

For nok har mange af vores børn sagt som Annie: ”Jeg skal ikke bo i Tune!” Men er der ikke usædvanligt mange af dem, der alligevel blev eller vendte tilbage? 

Fællesskabet fra vejen tog man med sig ud i forenings- og bylivet; i idrætsforening, forældreråd, husholdningsforening, amatørscene, pensionistforening, skolebestyrelse, aftenskole og til halfester, byfester, på bodegaen og kroen, etc.

Historien er vigtig for at vi kan forstå os selv. 

Så tak til “nybyggerne”! 

De tidligste optegnelser: De ældste oldtidsfund fra egnen, er gjort nordvest for Tune, lige på kanten til Fløng, hvor nu Hedeland ligger i dag. Det er fund, som peger i retning af bosætning her for ca. 4000 år siden.

En runesten: I 1770 fandt man ved Baldershøj syd for byen et trekantet brudstykke af en runesten med runetegn, der desværre ikke fuldt ud lod sig tyde. Man mener at kunne læse dele af navnene Rune og Balder. Kort tid efter forsvandt stenen. Til Baldershøj knytter sig sagnet om underkongen Balder (kommer her på siden ved lejlighed)

To oldtidshøje: Der er rester af to oldtidshøje: Vilhøj nordvest for byen og Baldershøj syd for Tune. Ved sidstnævnte gjorde man i 1859 et fund af en dolk, en kniv og en pincet af bronze, da gårdmand Mads Jensen udgravede højen. Samme år fandt gårdmand Hans Jensen fire tveæggede sværd på Østergårds marker. Provst Sørensen bragte fundene til Nationalmuseet. Ellers er det sparsomt med fund fra jernalderen.