Skolevæsnet i Tune

Tune skole er fra 1743 og har gennem tiden haft til huse en del steder. Her må I, kære læsere, gerne være os behjælpelige med detaljer.

Da Tune var annekssogn til Snoldelev, hænger skolens historie tæt sammen med Snoldelev sogns. Skolevæsnet begynder med degnene. 

Under Chr. VI kom der i 1739 en Forordning om Skolevæsnet, der foreskrev, at degneboligerne skulle udvides med en skolestue. 

Degnene: Fra før Reformationen har der været forbindelse med Roskilde Latinskole, nu Katedralskolen. Herfra blev der fra ældsteklassen "Mesterlektien" udsendt elever (over 18 år) til at varetage opgaver for omegnens sognepræster: lede kirkesangen og undervise landsbyungdommen i den kristelige børnelærdom. Disse degne havde titel af løbedegne.

Indholdet heraf var fastsat af biskop Peder Palladius (første sjællandske biskop efter Reformationen 1536) og fastslår i sin Visitatsbog, at løbedegnen skulle undervise  mellem sammenringningerne om søndagen. Med Reformationen kom gudstjenesten til at foregå på dansk. Men da mange ikke kunne læse er det formentlig løbedegnenes fortjeneste, at Evangeliet i stedet for blev sunget ind i menigheden. Havde præsten forfald, var det degnens opgave at forestå gudstjenesten; ofte med resultat af en både kort og dårlig prædiken. Måske ordsproget springer heraf: "Det skilles ad på midten, ligesom degnens prædiken". Løbedegnenes tid slutter engang i midten af 1600-tallet, for i 1663 kan man i kirkebogen læse, at de to sogne nu har fået fælles bofast degn, en såkaldt sædedegn, hvis navn var Laust Skolemester. Han har formentlig virket fra omkring 1650 til sin død i 1679. Der er optegnelser over fire sædedegne.  Når degnen kom til Tune  for at undervise, foregik det dels i kirken og dels i Anneksgården, som lå vest for kirken. Gården var forpligtet til at stille lokaler til rådighed mod tilgengæld af få visse afgiftlempelser i forhold til de forpligtelser der ellers påhvilede gårdene. Med ovennævnte forordning sluttede æraen med Anneksgård og degn (som overgik til embedet som skoleholder i hovedsognet) og annekssognet Tune får nu en egentlig skole med skoleholder.   

Skoleholdere: Forordningen fra 1739 siger også at børn skal undervises i almindellige skolefag. Degnen, der hidtil havde varetaget undervisningen i Anneksgården i Tune var nu skoleholder i Snoldelev. Derfor ansættes Villum Berntsen Falencamp i 1727 som skoleholder i Tune. Der var store krav til en skoleholder. Forordningen af 1739 sagde, at: "Skoleholderen, som skal være  mindst 22 Aar gl. skal kunne undervise  i Læsning, Skrivning og Regning, forstå sin Kathekiskus, og derudover kunne kathekisere, have Vidnesbyrd om ulastelige Forhold, særligt ej bander, lyver, ej er tilgengegen til Drukkenskab, Liderlighed eller Uredelighed, bringes i Forslag af Sognepræsten og eksamineres af Provsten. 

Skoleholderlønnen var på 12 Rdl. Dertil kom løn in natura. 5 td rug og 5 td byg, græsning og foder til to køer og 6 får, samt 25 - 30 læs tørv. Det kunne også ske, at bønderne tog skoleholderens kvæg på stald i stedet for at levere ham furage - og bonden kunne jo bruge gødningen, det kunne skoleholderen ikke!  I 1731 afløses Falencamp af Anders Vingaard. Hvor længe han virker, vides ikke. 

Tune skole bygges i 1743 på østsiden af Tune kirke og kostede 165 Rdl. 4 Mk 2 Sk. Herregården Bistrup betalte 25 Rdl 3Mk og 2 Sk og Gjeddesdal resten. 

Børn skulle indskrives i 5-6 års alderen og der betales 4 Sk. ved indskrivningen. Der var gratis undervisning i læsning og kristendom men skulle man lære at regne og skrive kostede det 2-4 Sk. ugl. med mindre man var fattig, da intet. De store gik i skole om vinteren fra Mikkelsdag til påske fra kl. 8-12 og igen 13 - 16.  

Ved Skolelov af 1814 nedlages degnekaldene og lærerembedet oprettes.

Lærerembedet: Med undtagelse af skolens første lærer, Jørgensen, kommer der fra nu af  seminarieuddannede lærere til skolen. Nu begynder vi også at have billeder af både lærere og elever.

Men inden jeg beskriver et par af skolens første lærere, skal det nævnes, at skolen siden 1886 havde haft et forskolelærerindeembede. Embedet bestrides af kvinder med eksamen.